Job vacancies
Sales coordinator søges
Vi søger en Sales coordinator med relevant og erfaren baggrund, som kan se sig selv være en del af en international virksomhed, som handler med hele verden.
Stillingen
Du bliver ansvarlig for vores marked Afrika og skal arbejde i tæt samarbejde med salgsafdelingen med at servicere kunderne.
Du indgår i vores dygtige team af øvrige logistik medarbejdere, som du i samarbejde med skal opretholde en velfungerende afdeling, hvor I er bindeled mellem indkøb, salg og økonomi og får vores vare flyttet fra A til B. Shippingafdelingen er ansvarlig for at styre hele forsyningskæden fra råvarer til slutbruger, hvilket kræver et godt helhedsoverblik.
Arbejdsopgaver
- Booking af containere
- Oplastninger og godkendelse af pakkeliste mm.
- Dokumenthåndtering/ (HC, BL, mm)
- Fakturering
- Remburs
- Elevoplæring
- Kommunikation med speditører, leverandører og kunder
- Ad hoc-opgaver
Dine styrker
Du skal besidde evnen til at kunne arbejde grundigt, struktureret og være organiseret. Du skal kunne holde styr på varestrømme, information og processer. Som person skal du være detaljeorienteret og præcis. Du skal være dygtig til at have overblik og være pålidelig og ansvarsbevidst. Det er vigtigt at udfordringer tiltaler dig, da dette er uundgåeligt i branchen, og du skal dermed have evnen til hurtigt at finde løsninger for at opretholde effektiviteten og løse problemerne. Du skal besidde store evner indenfor kommunikation og have sociale kompetencer, da du skal arbejde i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af afdelinger, samt leverandører og kunder. Du skal kunne begå dig på engelsk på skrift og i tale og kunne arbejde på tværs af kulturer og sprog. Desuden skal du være omstillingsparat og have evnen og lysten til at tilpasse dig nye teknologier og processer.
Sidstnævnt skal du have erfaring indenfor logistik. Det er ikke et krav at du har erfaring indenfor fødevarebranchen, men det er en fordel.
Send din ansøgning samt CV til contact@wimfood.com